Trods god 1. halvleg endte det med nederlag mod Hobro IK

15. maj 2022 - Thomas Jansen

Jammerbugt FC spillede lørdag hjemme i endnu et lokalopgør. Denne gang mod Hobro IK, og her så det for en stund ud som om, at Jammerbugt FC skulle tage et vigtigt skridt mod at komme på den rigtige side af nedrykningsstregen.

Sådan gik det desværre ikke, og det var da også gæsterne, som kom bedst fra start, da det blev 0-1 i det 11. minut. Jammerbugt FC svarede dog hurtigt igen. Blot tre minutter senere var angriber Ahmed Gero på pletten med en udligning.

De blå spillede en fin 1- halvleg og bragte sig også foran efter en lille halvtime, da Sekou Bangoura gjorde det til 2-1. Føringen holdt til pausen, men ikke kampen ud.

I 2. halvleg vendte Hobro IK kampen på hovedet med mål ti minutter efter pausen og igen en kvarter før slutfløjt.

Dermed måtte Jammerbugt FC gå tomhændet fra Sparekassen Vendsyssel Arena, og der ser nu svært ud at klare sig frem til endnu en sæson i NordicBet Ligaen. Men så længe muligheden er der, er der håb og grund til at kæmpe.

Jammerbugt FC – Hobro IK: 2-3 (2-1)
11’ 0-1 Muamar Brajanac, Hobro IK
14’ 1-1 Ahmed Gero, Jammerbugt FC
28’ 2-1 Sekoua Bangoura, Jammerbugt FC
55’ 2-2 Muamar Brajanac, Hobro IK
74’ 2-3 Louicius Don Deedson, Hobro IK

Jammerbugt FC: Pape Seudou Ndianye (Nicolai Vinter Christensen) – Kelvin Emmanuel Igbonekwu, Rayan Senhadji, Maroine Mihoubi, Emil Adrendrup Nielsen – Diogo Pimentel (Boubacar Haidara), Farid Ikene, Sekoua Bangoura (Diogo Balau) – Omar Natami, Alya Toure (Sead Gavranovic), Ahmed Gero (Leonel Gomes). Ikke benyttet: Abdramane Djitteye, Emanuel Kulego.

< Tilbage til listen