Jammerbugt FC’s U17 hold tager kampen op

22. oktober 2020 - Thomas Jansen

Af Kristian Larsen, praktikant hos Jammerbugt FC

Jammerbugt FC’s U17 mandskab spillede i den forgange weekend imod Ikast FC, der grundet COVID-19-nedlukningen internt i klubben, blev udsat til forrige weekend.

U17 mandskabet spillede her et tæt opgør mod puljens klare 2. plads, Ikast FC, i en kamp, der endte med cifrene 1-0, desværre i midtjydernes favør.

– Det var for os en meget ukendt modstander, der ligger nummer 2 i puljen. Vi tager derned med et defensivt udtryk og vil forsvare os godt. Vi står også rigtigt godt defensivt kampen igennem og får også nogle chancer på omstillinger. Vi får også nogle gode dødboldsmuligheder, vi egentligt får taget tiden til at få udnyttet på den rigtige måde, men vi får den bare ikke sparket den ind, fortæller cheftræner Kasper Bundgaard-Nielsen og fortsætter med at udfolde den tætte kamp.

– Deres mål kommer på en omstilling imod os. En ting vi faktisk havde lukket af for hele kampen igennem, men som nævnt tidligere i disse interviews, så udnytter de den ene gang, vi ikke lige får lukket det ned.

Uanset resultatet er der stadig lyspunkter for U17 drengene og her er det især, som Kasper Bundgaard-Nielsen har nævnt flere gange tidligere, spillernes fortjeneste.

– De fjorten mand, der var med dernede, spillede en knaldgod kamp. En kamp vi kan være yderst tilfredse med. Der er ikke noget negativt at sige om kampen overhovedet, udover resultatet. Spillet, indstillingen, måden vi går til kampen på, alt er som det skal være. Det er bare marginalerne, der er imod os. Sådan er det nogle gange og det er noget af det, vi skal have vendt. Vi bliver ved med at opsøge heldet, og så må det vende på et tidspunkt.

Næste weekend gælder det Helsted Fremad IF i en af sæsonens vigtigste kampe. Helsted Fremad ligger lige over Jammerbugt FC med syv point imod Jammerbugt FC’s seks point, og dermed også lige over stregen.

– Det er en mere kendt modstander, og de stjæler sejren fra os i det omvendte opgør. Det er et hold, der ligesom os er defensivt indstillet. De spiller meget direkte og jeg tror på, at hvis vi kan spille hurtigt imod dem, og få dem til at bevæge sig, så er der bestemt chancer, udtaler cheftræner Kasper og supplere flere taktiske overvejelser.

– Det bliver resultatet vi kommer til at gå efter på udebane dernede, fremfor det flotte fodboldspil. Så det er det samme udtryk, vi kommer derned med. Selvfølgelig vil det variere i forhold til hvis det er nummer 1 eller 2 vi skal møde, men vi går derned med det samme udtryk og skal holde nullet. Og så må vi se, hvad der sker i løbet af kampen, siger U17 træneren og perspektiverer over kampens betydning for puljen.

– Med en sejr overhaler vi dem i tabellen også er det dem, der ligger til nedrykning i stedet for os. Så det er det, vi skal ned og jagte. Samtidigt skal vi ikke jagte det så meget, at vi taber kampen, så vi tager derned for at holde nullet også må vi se, hvad vi skaber fremadrettet. Sådan som vores program ser ud i forhold til Thisted FC og Helsted Fremad IF, så skal vi vinde over dem og så håbe på at de ikke tager point imod dem, der ligger i top 4. Så har vi selv afgjort det. Så det ligger sådan set til os selv og så kan man sige, et 1-0 nederlag til Ikast på udebane, hvor de skal herop og spille i sidste spillerunde, det er bestemt også en åben kamp. Så det er os selv, der kan afgøre det og det skal vi gribe muligheden for at gøre.

Kampen imod Helsted Fremad IF bliver spillet på søndag d. 25/10 kl. 16.30 på Helsted Kunstgræsbane.

< Tilbage til listen