Jammerbugt FC’s talenthold forsætter sejrsstimen

9. maj 2019 - Thomas Jansen

U16 og U17 mandskaberne fik begge tre solide point i weekendens kampe. Mens U19 spillede endnu en fremragende kamp, og stadig er ubesejret efter syv kampe i U19 Liga 1.

(Af Augustin Akena)

De fortjente sejre til U16 og U17 vakte glæde hos Kim Hansen ved weekendens kampe i talentafdeling.

– Det var en meget vanskelig kamp, med et hold, der ligger lavere nede i tabellen i U16 puljen. Kolding IF er et af holdene, som spiller god fodbold, selvom tabellen viser noget andet. Vi vinder 4-1, og det var flot kæmpet af drengene. Vi er i god form i øjeblikket. Med vores seneste sejr, kan vi forhåbentlig være med i den sjovere ende af tabellen. På nuværende tidspunkt er vi med på en fjerdeplads, hvilket er fortjent. Jeg synes, drengene spiller en god omgang fodbold, selvom vores række er fyldt med mange dygtige mandskaber formår vi at spille vores eget spil hver gang, fortæller talenttræner, Kim Hansen

U17 mandskabet var også i kamp mandag aften på udebane mod lokalrivalerne fra Brønderslev IF. De unge drenge formåede at hive alle tre point med hjem efter en overbevisende sejr på 3-0. Målscorer for U17 blev, Yobel Suraj, Nicklas Vejrgang Sørensen og Jeppe Rønnau Mogensen. Mandskabet ligger på andenpladsen efter Lemvig GF.

Dernæst spillede Jammerbugt FC U19 mandskabet hjemme mod Randers Freja. De blålusede drenge bliver ved med at imponere efter en fortjent 1-0 sejr i topbraget mod gæsterne fra Randers. Ifølge cheftræner for U19, Tommy Pedersen, udvikler de unge drenge deres spil både kollektivt, men også individuelt for hver kamp.

– Vi spiller endnu en rigtig god kamp, selvom vi ikke havde nogle af vores profilspiller med. Alle fjorten mand præsterede 100 procent igen over hele linjen. Det var en meget tæt kamp, hvor vi kommer bedst i gang. Vi får lagt hårdt pres på dem for at skabe målchancer, og omvendt pressede de også os. Det var et fair resultat efter de første 45 minutters spil, men i anden halvlege var vi igen bedst, hvor de får nogle udvisninger, og vi får et straffe kort efter. Vi scorer til 1-0, og efter vores scoring skaber vi store muligheder for at lukke kampen. Men det bliver lidt for hektisk til sidst, hvor de presser os. Men det var retfærdig nok, vi vinder kampen, sagde Tommy Pedersen, som evaluerer kampens forløb.

En overrastende god sæson for de unge blålusede talenter, der fører rækken i U19 Liga efter 7 spillede kampe, uden nederlag. U19 ligger nu med 19 point på førstepladsen. Det er cheftræneren, Tommy Pedersen, meget imponeret over.

– Det er lidt vildt at vi fører rækken nu. Det havde vi ikke rigtigt regnet med. Vi har vundet 6 kampe og spillede en uafgjort. Det kan drengene kun være stolte af. De har været rigtig gode, og har spillede nogle gode kampe på et meget højniveau. Vi er en meget ung trup med kun tre andenårs spillere, og de resterende er førsteårs spillere. Vi havde på bænken tre U17 spillere. Det er en vild udvikling de unge drenge er i gang med.

En trup med masser af potentiale og talent er noget af det, som vækker glæde hos cheftræner, Tommy Pedersen, hvor man har formået at fastholde 6 af de førsteårs spillere efter sommer.

– Jeg er rigtig glad for, at der er blevet lavet aftaler med de 6, der rykker op til sommer, at de bliver i klubben, omkring vores 2. divisionshold. Spillerne er Thor Pauli Svendsen, Tobias Gram Thorhauge, Max Møller, Rasmus Hermann, Anders Brøndum Andersen. Det er nogle gode spillere, som jeg er glade for, at de bliver efter sommeren. Jeg betragter dem som truppens profiler, så det rigtig positivt, at de bliver. Det er nogle spillere, som jeg har haft siden U16. Ligeledes har vi en aftale med August Baggesen, som er skadet i øjeblikket, afslutter en glad U19 cheftræner, Tommy Pedersen.

Talentholdenes kommende kampe:

U16 spiller ude mod MG & BK søndag kl. 14.00, mens U19 spiller hjemme mod FC Djursland søndag kl. 12.00. U17 spiller allerede torsdag d. 9/05 klokken 18.30 hjemme mod lokalrivalerne fra Hjørring IF.

< Tilbage til listen