Jammerbugt FC delte med VSK Århus

13. februar 2021 - Thomas Jansen

Endnu et skridt mod forårspremieren blev taget lørdag middag, da Jammerbugt FC testede formen af mod VSK Århus. Her delte de to hold i en god 1-1 kamp.

Jammerbugt FC skabte ellers chancerne til mere. En af dem omsatte angriber Lasse Storvang til mål. Det blev dog udlignet, da en dødbold til de århusianske gæster endte som en selvmål bag Marcus B. Sørensen.

Jammerbugt FC målet kom ligeledes efter en dødbold. Et hjørnespark endte lige uden for feltet og fra distancen sendte Storvang et langskud i netmaskerne. Det kunne som nævnt være blevet til flere mål, men det blev ved de 1-1 i en kamp, hvor Jammerbugt FC havde overtaget i det meste af opgøret.

– Vi spiller rigtig godt i 70 minutter, hvor vi vel brænder 7-8 store chancer. Og 4-5 af dem var friløbere, lyder det ærgerligt fra Jammerbugt FC’s assistenttræner, Jan Rasmussen.

Selvom uskarpheden foran mål gav anledning til frustration, var der glæde over indsatsen i sin helhed.

– Vi sidder godt i duellerne og dominerer kampen. Det eneste VSK Århus bliver farlige på, er deres dødbolde. Derudover mener jeg, at vi har godt styr på det. Men de får arbejdet sig ind i kampen og sidder lidt på de sidste 15-20 minutter. I den periode skaber vi til gengæld nogle gode omstillinger og kan vel med lidt held score et par mål mod slutningen af kampen, vurderer Jan Rasmussen efter 1-1 kampen.

Nu venter endnu en træningsuge og så gælder det Brabrand i den femte og sidste træningskamp dem kommende weekend.

< Tilbage til listen