Info om billetkøb og Covid-19 restriktioner på stadion

5. maj 2021 - Thomas Jansen

Vi glæder os til på ny at byde jer alle ind til divisionsbold på Sparekassen Vendsyssel Arena den kommende lørdag. Her står den på divisionsdyst mod Middelfart og i den forbindelse beder vi jer være opmærksomme på de gældende Covid-19 restriktioner på stadion.

Følgende forbehold er gældende ved Jammerbugt FC’s hjemmekampe:

  • Der skal købes billet og lejes stol til kampen. Det er ikke muligt at medbringe egen stol, da det er et krav at tilskuere sidder på nummererede pladser. Stoleleje skal ske i forbindelse med køb af billet.
  • Coronapas eller et negativ coronatestsvar, der er under 72 timer gammelt, er et krav for adgang til stadion.
  • Der skal benyttes mundbind, når du går og står på stadion. Er man siddende på sin plads og vendt mod banen, kan mundbindet tages af.
  • Stien ved den sydlige ende af stadion er den eneste indgang, der kan benyttes.
  • Kom i god tid, da der skal vises coronapas og henvises til pladsen (den samme under hele kampen) mv.
  • Der skal holdes en meters afstand, med mindre man er i familie eller er nære relationer.
  • Der er kun plads til 300 tilskuere til denne kamp.
  • Tilskuere fra udeholdet kan ikke tillades adgang til stadion.
  • Alle tilskuere skal sidde ned under kampen.
  • Billetkøb og evt. stoleleje kan klares via linket her: https://eventjammerbugt.dk/event/jammerbugt-fc-middelfart/

Vi håber på forståelse for disse forbehold og glæder os meget til at byde ind til en forhåbentlig stemningsfyldt eftermiddag i vores skønne fodboldfællesskab.

Der er kick off mellem Jammerbugt FC og Middelfart Boldklub kl. 14.00 lørdag d. 8. maj.

Vi ses til bold på Sparekassen Vendsyssel Arena!

< Tilbage til listen